Bestilling og køb af instrumenter

Typisk foregår bestillingen af et instrument på værkstedet.
Her er det muligt at prøve de instrumenter, der er på lager på det pågældende tidspunkt.
Nogle ender med at købe et instrument fra lager, mens andre bestiller et instrument bygget specifikt til dem.
Det kan enten være med udgangspunkt i et eksisterende instrument, eller ud fra en idé kunden har.
Det er ofte muligt at låne et lagerinstrument med hjem, forudsat at man passer på det.
For mange er det nemmere at danne et indtryk i vante omgivelser. I disse tilfælde underskrives en kontrakt.

Instrumenter købt fra lager betales enten kontant ved afhentning eller via bankoverførsel i forbindelse
med afhentning eller forsendelse.

Ved bestilling af et instrument underskrives en kontrakt indeholdende instrumentets specifikationer,
en fast pris og et vejledende leveringstidspunkt. Vejledende fordi leveringstiderne godt kan skride.
Det skyldes at jeg har gang i mange ting på én gang, og det kan være svært at forudsige hvor meget
reparationsarbejde der kommer ind på et givet tidspunkt. Men jeg forsøger at få tingene til at passe til alles tilfredshed.

Betaling af et bestilt instrument skal falde kontant eller via bankoverførsel når instrumentet hentes eller leveres.

Jeg tilbyder ikke afdragsordninger og tager ikke imod Dankort.


Reparation og vedligehold

Ved reparation og lignende services er der to muligheder. Enten aftales en fast pris, det gælder typisk for
opgaver, der står i prislisten. Andre opgaver laves på timeløn. I disse tilfælde laver jeg et vejledende overslag,
men kan ikke garantere en fast pris. Hvis overslaget undervejs ser ud til at blive overskredet væsentligt
kontaktes kunden. Der er dog sjældent tale om store overskridelser. Sommetider ved man bare ikke,
hvad der venter én, før man er gået i gang.
Jeg tager tid, når jeg reparerer, så det er meget nemt at se, om en opgave skrider timemæssigt.

Ved aflevering aftales også tit et afhentningstidspunkt. Nogle opgaver er sværere at sætte tid på, det gælder
specielt lakeringsopgaver. Her må man væbne sig med tålmodighed, da lakken skal have lov at tørre ordentlig.
I perioder med meget arbejde er der selvfølgelig lidt længere levering, men almindelige ombåndinger f.eks.
laves normalt indenfor en uge. Som udgangspunkt må du ikke regne med at kunne få lavet ting mens du venter.
Det er mere undtagelsen end reglen og kræver en aftale god tid i forvejen.
Jeg bygger i de lige uger og reparerer i de ulige.

Værksted og showroom er alarmovervåget og tilkoblet alarmcentral. Det kræves af forsikringen for at de vil
dække kunders indleverede instrumenter.